• Det er skønt med stedsegrønt i gårdhaven. Stedsegrønne planter, buske og …
  • Dage i haven på DR 1 er en skøn svensk haveudsendelse, som jeg varmt kan …
  • Vi har en skøn ny hindbærbusk i gårdhaven Rubus Lowberry Little Sweet …
  • Gårdhaver har aldrig været så populære som nu. Klimaforandringerne betyder, at vi …
  • Seneste indlæg

    • STEDSEGRØNT

      STEDSEGRØNT
    • HYGGELIG HAVEUDSENDELSE

      HYGGELIG HAVEUDSENDELSE
    • TORNFRI EFTERÅRSHINDBÆR I GÅRDHAVEN

      TORNFRI EFTERÅRSHINDBÆR I GÅRDHAVEN
    • GÅRDHAVER ER VÆRDIFULDE OASER

      GÅRDHAVER ER VÆRDIFULDE OASER

    EFTERÅR – NYE ROSER I GÅRDHAVEN

    Efterår er den ideelle årstid til at plante nyt, fordi jorden er fugtig, og planterne kan nå at sætte rødder inden, det bliver vinter.

    Roser er smukke og skaber en skøn romantisk stemning i haven med ynde og dejlige dufte.

    Derfor egner roser sig særlig godt til gårdhaver, hvor de er med til at understrege det romantiske miljø med skønne farver.

    Roser harmonerer med gamle bindingsværkshuse men er også smukke i moderne haver.

    Efterår - roser

    Her er tips til dit rosenbed.

    Roserne plantes i god veldrænet havejord og vandes hver dag, så de får godt fat inden, frosten sætter ind.

    Jorden i gårdhaven er en blanding af hjemmelavet kompostmuld og blød næringsrig skovmuld.

    Om foråret bliver roserne gødet et par gange med hjemmelavet økologisk brændenældegødning, som er fortyndet med 1:10 dele vand. Det får roserne til at trives og blomstre smukt.

    INGEN KEMI
    Roserne bliver ikke sprøjtet i gårdhaven men bruses jævnligt over med vandslangen.
    På den måde holder jeg roserne rene, og blomsterhoveder nippes af, når de er afblomstret. Det er med til at beskytte roserne og holde planterne fri for lus og små insekter, som gemmer sig under bladene.

    Rosenbedet rives over og om foråret lægges ny kompostjord på bedet. Det er godt for planterne.

    VINTER
    Gårdhaven ligger tæt ved skoven, derfor blæser der blade ind om efteråret. Løvet får lov til at ligge vinteren over og er med til at beskytte stauder og planter mod frost og kulde.

    Roserne dækkes med gran, når det bliver vinter, så de ikke får frostskader. Det visne løv graves derefter ned i bedene om foråret som næringsrig blød skovmuld.

    NYE ROSER I GÅRDHAVEN
    Jeg har fået en dejlig fødselsdagsgave: 3 nye rosenbuske til gårdhaven, som jeg glæder jeg mig til at plante i rosenbedet.

    Roserne er hvide, lyserøde og røde og passer fint til rosenbedet i gårdhaven. Her kan du læse om roserne:

    Claus Dalby Hybrid Tea Poulsen

    Smuk rose med cremehvide blomster som dufter skønt.
    Rosen bliver mellem 100 – 150 cm høj og er velegnet til afskæring til blomsterbuketter. Roserne er 10 – 15 cm store og er remonterende.

    Ingrid Bergman

    Skøn rose som har mørkegrønt, skinnende læderagtigt løv.
    Roserne er mørkerøde og duftende. Ingrid Bergman rosenbusken bliver ca. 80- 120 cm høj med kraftig og tæt vækst.

    Ghita Nørby

    Skøn storblomstrende lyserød rose som bliver ca. 80 – 120 cm høj. Smuk og velduftende buketrose, der klarer alt slags vejr. Yndefuld romantisk rose, som er velegnet til større bede eller solitært.

    Læs mere om roser: 

    Bomagasinet : Roser 

    Haveselskabet: 6 roser der blomstrer længe

    Share:

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *