Efterår i gårdhaven

Nu er det efterår!

Gårdhaven trænger i den grad til en kærlig hånd. Bedene har ligget uberørt i flere måneder efter en sværm af hvepse valgte at slå sig ned og bygge et bo i gårdhaven. Ukrudtet står højt i gårdhaven, men det skal nok blive godt igen.

Nu er vi i oktober, og hvepsene har omsider forladt boet. Igår gik jeg forsigtigt rundt i gårdhaven. Der var ingen hvepse.  Boet fjerner vi derfor i slutningen af måneden.

Efterår i gårdhaven

Efterårsløvet

Bladene er begyndt at drysse fra træerne og efterårsløvet svæver ind i gårdhaven fra bøgeskoven, derfor haster det med at få ordnet bedene.

Der skal luges og klippes ned, stauder skal deles, og planter skal flyttes, så gårdhaven bliver efterårsklar og hyggelig igen.

Jeg vil gerne have flere krukker i gårdhaven med blomster i smukke gyldne og røde efterårsfarver inspireret af et tema jeg så i Haven : Året rundt i krukker, april 2022.

Efterår i gårdhaven

Efterårsbeskæring af roserne

I år vælger jeg at efterårsbeskære alle roserne, fordi der var meldug i gårdhaven i sommer, og jeg måtte nødbeskære flere roser og flytte en rose helt ud af gårdhaven. Meldug er luftbåren og meget smitsomt især i våde somre, derfor tager jeg ingen chancer.

Roserne får med beskæringen forhåbentlig en ny start til næste år, og der bliver luget grundigt i alle bedene. Der bliver også dækket af med blade og gran, når det bliver mere koldt i vejret.

Efterår i gårdhaven

Lugning og pasning af bedene i efteråret

Jeg starter med at luge det smalle sol/skygge bed med hortensia og stedsegrønne planter. Bedet bliver i november pyntet med gran, hvide juleroser og blomstrende kristtjørn med røde bær. Juleroserne flytter jeg ud i skovbedet efter jul, hvor de stortrives.

Alle planterne tjekkes, og jeg planter dem om, hvis ikke de er plantet dybt nok.

Så luger jeg rosenbedet, hvor der også er forskellige sorter floks og storkenæb samt et lille opstammet dværg paradisæbletræ, som står smukt med små røde æbler samt en lille ny buksbom.

Efteråri gårdhaven

Krydderurtebedet

Jordbærrene plantes over i krukker, og der skal stadig være et  te-bed plantet i store krukker med forskellige økologiske myntesorter til te. Det har været en succes og skønt at hente frisk mynte både til salater og te på alle tider af året.

Der skal være persille, purløg og timian i bedet. Frostfølsomme laurbær, rosmaring og basilikum plantes over i krukker, som stilles et lunt og lyst sted indenfor sammen med solbærsalvie. Den skønne rabarber Anna Obling står midt i krydderurtebedet.

Efterår i gårdhaven

Det sydvendte rosenbed og vinen luges til sidst

Til sidst luger jeg det sydvendte rosenbed nærmest hvepseboet, hvor der er rosenbuske, en opstammet rose og forskellige stauder samt endnu et fint lille dværg paradisæbletræ.

Jeg har plantet flere bi-venlige stauder og krydderurter f.eks. katteurt, tidselkugle, laurbær, solbærsalvie m.fl
Til foråret skriver jeg et indlæg om de bi-venlige planter i gårdhaven. Solbærsalvie skal også sættes ind for vinteren.

Til allersidst. Vinen bliver også beskåret, den har sat de første drueklaser i år, men det er først til næste år, de er spiselige.

I det næste indlæg i november kan du læse om, hvordan gårdhaven bliver pyntet op til jul i år med krukker ved dørene, gran, kranse, juleroser og lanterner. Lidt ligesom i gamle dage.

Efterårshilsener!
Eva

INGEN COOKIES - Denne hjemmeside gemmer ingen Cookies.

View more
Cookies settings
Accept
Cookie & Privatlivspolitik
Privacy & Cookies policy
Cookie name Active
Denne Cookie & Privatlivspolitik er gældende for min private blog evatryde.dk v. Eva Tryde. Her får du information om, hvilke data jeg behandler i respekt og i overensstemmelse med EU`GDPR lovgivning samt markedsføringsloven. Jeg opdaterer løbende Cookie & Privatlivspolitikken på min blog www.evatryde.dk. Den er senest opdateret d. 23.3. 2023. KONTAKT: Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål om denne Cookie & Privatlivspolitik. Eva Tryde Holtug Strandvej 17 4660 Store Heddinge Danmark Tlf. 45+ 60125215 Mail info@evatryde.dk HVILKE PERSONDATA GEMMER JEG? Persondata er de data, der kan spores tilbage til en specifik person. Det kan f.eks. være navn, e-mail, adresse, fødselsdag, IP-adresse og historik over søgeadfærd på et website. Jeg gemmer udelukkende kontaktoplysninger fra dig, hvis du tilmelder dig et nyhedsbrev på bloggen evatryde.dk. Nyhedsbrevet og kommentarfelterne til indlæggene er ikke aktive pr. dags dato 23.3.2023 Jeg gemmer kun data, når du giver dit samtykke ved tilmelding til nyhedsbreve eller, når du bruger kontaktformularen. Data slettes, hvis du afmelder nyhedsbrevet og samtalen/kontakten er afsluttet. HVILKE PERSONDATA DELES MED ANDRE? Jeg deler kun anonyme data med andre. Når du bruger bloggen evatryde.dk, så samles der anonyme data om din brug på siden. De data deles med Google Analytics. PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER Personfølsomme oplysninger kan være oplysninger om din økonomi, dit helbred eller din status. Jeg gemmer ikke personfølsomme oplysninger uden aftale med dig. Hvis jeg får personfølsomme oplysninger efter aftale med dig, så vil de ikke blive gemt eller delt med andre. Vær altid opmærksom på, at mailsystemer kan være usikre, og at jeg derfor ikke kan garantere for sikkerheden. Mvh. Eva Tryde  
Save settings