Mirabeller er sunde og antiinflammatoriske. Mirabeller har et højt indhold af A- vitamin, C- vitamin, jern og kalcium og masser af antioxidanter. Mirabellen er en superfood, som er skøn at plukke i sensommeren.
Mirabelleblommer er lækre i salater, eller tilberedt som sund mirabellegrød, kompot og lækkert tilbehør på yoghurt. Mirabelleblommer lyser op med den gule eller røde farve og er også lækre i tærter og kager.
Her får du en dejlig mirabellesalat m. ristede hasselnødder.
Mirabellesalat m. ristede hasselnødder
Ingredienser
- 1/2 spidskål (lys)
- 1 tsk akaciehonning
- 1 tsk limesaft
- 1/2 agurk
- 1 håndfuld friske modne gule mirabelleblommer
- 1/2 glaskål (lys)
- 1 gul peberfrugt
- 1 håndfuld babyspinat
- Salt & peber
Pynt
- Frisk persille
- 50 g hasselnødder
Sådan gør du
- Skyl alle grøntsager. Spidskålen snittes meget fint. Vendes i en blanding af akaciehonning og limesaft.
- Tilsæt hakket agurk i tern, skrællet glaskål skåret i tern, baby spinat skylles og hakkes groft. Kerner og stilk fjernes fra peberfrugt. Peberfrugten skæres i tynde strimler og hakkes i tern.
- Skær frugtkødet af de gule mirabelleblommer, fjern stenen og skær frugtkødet ud i små stykker. Grønne mirabeller kasseres. Mirabeller og grøntsager blandes i en salatskål.
- Pyntes med frisk skyllet og hakket persille u. stilk. Hasselnødder ristes på tør pande et øjeblik. Gnides i et klæde, hasselnødderne hakkes groft. Tilsættes salaten.
- Dressing er ikke nødvendig til denne salat, fordi spidskålen er vendt i akaciehonning og lime. Salt & peber.
- Velbekomme!