Denne salat smager skønt som en let middagssalat eller som en selvstændig frokostret. Salaten kan serveres med friskbagt brød, ris eller nye kartofler. En let olie/eddikedressing er fint til denne salat.
Salat m. røget laks, frugt & grønt
Ingredienser
- 1/2 iceberg
- 1/2 agurk
- 4 grønne asparges
- 1 håndfuld babyspinat
- 2 røde æbler
- 2 skiver røget laks
- 1/2 hvidt salatløg
- 1 gul peber
- pynt frisk persille
Sådan gør du
- Alle grøntsagerne skylles og snittes fint. Laksen skæres ud i passende stykker.
- Æblet skylles, kernehus fjernes, skrællen sidder på. Skæres i både og tern.
- Alle ingredienserne blandes i en skål. Salaten pyntes til sidst med frisk hakket persille, og retten stilles i køleskabet.
- Salaten serveres f.eks. med nye kartofler, lækkert brød eller ris.
- Velbekomme!