Det er helt nyt for os med et drivhus. Nye muligheder – nye haveglæder. Drivhuset er 14 kvm og ligger lige ved siden af skærehaven tæt ved frugthaven. Drivhuset er en foræring, et skønt genbrugsdrivhus, som vi er rigtig glade for og nok skal få brugt.
Drivhusgrunden er pæne herregårdssten vendt med bagsiden opad og lagt i et fint mønster på et støbt fundament. Henning laver det hele selv – fantastisk! Snart skal ruderne sættes i og til sidst en smal belægning rundt om drivhuset til potter.
Drømmen er at skabe et lille hyggeligt rum, hvor jeg kan dyrke tomater, agurker, chili til at begynde med. Måske en potte med et ferskentræ og et citrontræ og nogle krydderurter.
Jeg har læst bøger om dyrkning af blomster og grønt i drivhuse, så jeg håber på en god start til næste forår.
God sommer!
Eva