Go Back
antiinflammatorisk æbletrifli

Æbletrifli m. nøddeknas

Forb. tid:10 minutter
Samlet tid:20 minutter
Ret: Morgenmad
Keyword: Antiinflammatorisk, æble
Antal: 2 personer
Forfatter: Eva Tryde

Ingredienser

Æblekompot

  • 4 store æbler
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 4-5 spsk vand

Nøddeknas

  • 8 spsk finvalsede havregryn
  • 75 g smuttede mandler
  • 4 spsk agavesirup
  • 10 spsk økologisk skyr m. vanilje

Pynt

  • bær, hakkede mandler, granatæblekerner el. mynte

Sådan gør du

  • Æblerne skylles, skrælles, kernehus fjernes, æblerne skæres i små stykker. Kommes i en gryde m. lidt vand og en knsp. vanilje. Simrer for svag varme under låg til æblerne er blevet til mos. Rør af og til og hold øje med, at væden ikke fordamper.
    Æblemosen køler af i en skål, derefter stilles i køleskabet uden låg.
  • Mandlerne smuttes og hakkes fint el. groft. Mandlerne ristes let m. havregryn og agavesirup under omrøring til nødderne bliver gyldne dog uden at brænde på.
    Nøddemassen fordeles på bagepapir og køler helt af. Den færdige nøddeknas er meget sprød og lækker og ikke klistret.
  • Den kolde æblekompot fordeles lagvis i portionsglas m. vaniljeskyr og nøddeknas.
    Pyntes f.eks. m. friske bær, lidt hakket nøddeknas, granatæblekerner eller friskklippet mynte.
  • Velbekomme!