Slow Food bevægelsen opstod i midten af 1980`erne i Italien egentlig som en modreaktion overfor det hastigt voksende forbrug af usunde madvarer og fastfood.
Stifteren Carlo Petrini organiserede en protest mod, at McDonald åbnede en butik lige ved siden af Den Spanske Trappe, som er et yndet sted for mange unge og en turistattraktion i Rom.
Carlo Petrini mente, at McDonald står for det stik modsatte af den italienske gastronomi, som er de gode lokalt producerede råvarer, kvalitet og skønhed.
Slow Food bevægelsen er voksende ikke bare i Italien men også internationalt.
Slow Food er indbegrebet af kvalitet og glæde ved at tilberede sund mad.
Slow Food er fællesskab rundt om bordet, hvor man nyder maden, snakker sammen og har det hyggeligt.
Slow Food er en livsstil med fokus på kvalitet og omtanke for de råvarer, man bruger i køkkenet.
Slow Food er godt for børn, fordi de får tid til at spise og nyde maden uden hastværk og jag, og samtidig får de den bedste introduktion til nye smagsoplevelser.
Slow Food beriger tilværelsen med spændende nye gastronomiske oplevelser.
Slow Food er med til at mindske madspild, fordi maden tilberedes med omtanke for klimaet og miljøe
Slow Food består af 3 hovedprincipper. Den fulde tekst kan læses her.
CLEAN: Slow Food tilberedes med bæredygtigt producerede økologiske råvarer, som er fremstillet uden brug af sprøjtemidler og kemi
GOOD: Lokale sæsonbestemte fødevarer af god kvalitet.
FAIR: Pris skal stemme overens med varens kvalitet og overkommelig for forbrugeren.
Slow Food bevægelsen er international, og principperne inspirerer bla. haveejere til at indrette haver og haverum, køkkenhaver til potagerhaver med både blomster og grøntsager.
Slow Food går imod et samfund med stress og jag, hvor alt skal gå så hurtigt, at man ikke oplever nuancerne, duften og smagen af den dejlige mad eller glæden over samværet med de mennesker, man spiser sammen med.
Slow Living er på mange måder et liv med mening og tid til det vigtigste. Måske kunne det være en god start på det nye år.
Godt Nytår!
Eva